Charcon 36

Pris fra 110.000,- kr.

Kontakt nu for tilbud

Smuk klassisk 36 fods sejlbåd, bygget i København i 1976. Sjælden udbudt i Danmark.

Pris kr. 169.000,-  NY PRIS 110.000,-

Her sælges for kunde denne fantastiske unikke Chacon 36 af den sjældne slags. Made in Denmark.

BEMÆRK EKSTRA NEDSAT. Grundet en uafklaret motorproblematik, er prisen sat kraftigt ned og her er mulighed for at anskaffe sig en virkelig billig 36 fods båd, som må forventes motorudskiftning eller reparation.

Vi havde tidligere i år denne båd til salg og solgte den til en familie i Ishøj. De har brugt foråret på at forskønne båden og lidt tekniske udfordringer med dæk, samt sejle i den over sommeren. Men familien har til trods for stor glæde over båden,  besluttet sig for sommerhus og vælger derfor, at sætte dette skønne skib til salg igen. Båden trænger stadig til det sidste eller om man vil den helt store tur. Gevinsten ligger helt på nye ejers side. Uanset hvad man gør ved denne båd vil den altid være unik. Dens sejleregenskaber er en udsøgt fornøjelse, selv i høj sø. Utrolig søstærk og er en solid kæmpe der holder kursen.

Den er tegnet af Bramstoft og Wasserman og bygget af Ole Bøtker på Krimsvej på Amager. Er meget inspireret af Swan 37 fra samme årgang. Originale tegninger fra tegnestuen medfølger. Bygget solidt i glasfiber med kraftige forstærkninger, og kraftig rig med henblik på jordomsejling. Vi er faktisk ikke klar over om den har været Jorden rundt. Det må komme an på et gæt.

Er du interesseret i en stor båd med muligheder, til en rigtigt god pris, så kontakt os venligst for en fremvisning.

Båden har det der særlige over sig, som man kun kan holde af. Masser af sømandsånd, klasse og noget unikt der ikke findes som hyldevare i noget katalog. Her er mulighed for at sætte sit helt eget præg og få en båd som er helt igennem smuk og velesejlende.

Teknisk set er båden blevet opdateret, med en delvist renoveret motor, helt nyt Furlex rulleforstag, nyt strømpanel, ledninger m.m. nyere ladere og gode batterier. Det teak belagte rat fungerer optimalt, riggen er tiptop og meget stærk. Meget af tovværket er nyere. Fald og reb er ført til cockpit i aflastere. Alle 4 Andersen spil kører fint og i god stand, radialcut rulleforsejlet er pænt og fungerer fint. der er gennemgående sejlpinde og rullevogne i forlig på storsejl, som gør storsejlet utroligt nemt at hale til tops selv for ene mand og det falder som en sten. Det er en utrolig nem båd at sejle og betjene og er slet ikke umuligt for en mand at sejle.

Dækket er i foråret blevet ordnet og malet, men kunne rigtigt godt bære et teakdæk som båden er tiltænkt fra starten. Der også er lavet udsparinger til det originalt. Det vil give denne båd et fuldstændigt og autentisk look.

Fribordet er i fin stand og kan poleres rigtigt pænt op til en frisk glød mod den lidt matte gule farve den har nu. Teakliste er ligeledes i rigtig fin stand.
Teak i cockpit og på ruf virker i ok stand og kan umiddelbart gøres fint med lidt rens og pleje.

Nede, er den i original stand med det slid og ændringer som er karakteristisk for en båd der er 40 år gammel. Kahytten kan bruges som den er, eller den kan opdateres. Man kan også gå hele vejen og ny indrette/aptere og få præcis den båd man ønsker. Ståhøjden er 180-200 cm i hele båden. Hynder er i ok stand og betræk er absolut brugbart. Og ofres der en beskeden sum penge på denne båd og godt med knofedt, kan man her få en helt unik sejlbåd der kun er bygget i 5 eksemplarer ud fra vores oplysninger.


 

FAKTA:

Charcon 36, er tegnet af Bramstoft og Wasserman og bygget af Ole Bøtker på Krimsvej på Amager. Er meget inspireret af Swan 37 fra samme årgang. Originale tegninger fra tegnestuen medfølger.

Længde 36 Fod – 11,14m
Bredde  3,07
Dybgang 1,78
4 køjer, men tilsyneladende originalt tiltænkt til 2 ekstra slingrekøjer.

Se målebrev HER

Udstyr.

Motor Yanmar 3GM 28 HK – S drev-Topstykke og pumper er renoveret -Men desværre med skade nu.
Ny Volvo 3 bladet propel
2 stk Andersen 46 Two speed Genuaspil
2 stk Andersen faldspil på ruf.
Nyere 65 liter plastank.
Storsejl – Dansejl med gennemgående sejlpinde
Rulle fok radialcut
Helt nyt rullesystem Furlex 204. (2015)
Farveplotter/sonar Garimin GPSmap 188C Sounder. Med søkort.
Nyt 12V strømpanel og fornyet ledningsystem.
Nyt lader og batteri, samt 2 store batterier, med tyristorlader.
LazyJack
Rodkick
Bompressening
Nyt 230 Indtag og stikkontakter i båd.
Søtoilet
Håndvask i toilet og køkken
Spritkomfur
Foldbart kahytbord.
Teakbeklædt stålrat.
Teak på ruf.
Alle fald og reb ført til cockpit.
Kraftigt nyere Øsby galvaniseret vinterstativ.
2 Ekstra sejl (ukendt anvendelse og stand)

Ring eller skriv for mere info eller fremvisning. Båden ligger i Ishøj Havn.

Kontakt os ved at klikke HER

Smuk klassisk 36 fods sejlbåd, bygget i København i 1976. Sjælden udbudt i Danmark. Pris kr. 169.000,-  NY PRIS 110.000,- Her sælges for kunde denne fantastiske unikke Chacon 36 af den sjældne slags. Made in Denmark. BEMÆRK EKSTRA NEDSAT. Grundet en uafklaret motorproblematik, er prisen sat kraftigt ned og her er mulighed for at anskaffe […]

Fra 110.000,- kr.

Se også