Maxus 21 er klar til fremvisning sidst i juli

Vores helt nye Maxus 21, som har været meget efterspurgt, får vi nu mulighed for at vise frem. I første omgang i Malmø. Dette bliver muligt fra slutningen af juli, hvor det har lykkedes vores Svenske kollega at få leveret et eksemplar af denne meget populære Maxus 21.

Maxus 21 er den nyeste i rækken af Maxus modellerne. Båden er som standard rigget og klar med svingkøl, sejl, lazyjack system, Gaskomfor, vask, toiletrum og alt hvad en båd til tursejlads ellers behøver. Båden kan trailes efter et køretøj med påhængsvægt op til 1500 kg. Dette er tit muligt efter de fleste familiebiler i mellemstørrelse.

Maxus 21 er båden for nye sejlere eller for erfarne sejlere, som gerne vil genfinde glæden, ved sportslig sejlads, men også gerne vil have god plads i havn. Maxus 21 byder nemlig på masser af sejlerglæde og udfordring. Men også på minimum fire gode sovepladser med en forkøje på 1,85 og en dobbelt agterkøje på mere end 2 meter. Og skulle man have brug for plads til de mindste, så er der stadig 2 langs køjer på 130 i længden. Alt er meget veludført i bedste materialer og af yderst professionelle bådbyggere og designere.

a-128

Muligheden for at traile både giver helt nye horisonter, når det gælder sejlereventyret. Hvem trækker ikke gerne sin campingvogn ned til Lidoen, nord for Venedig? Hvad med at trække Maxus 21 samme strækning, lægge den i vandet på et lokalt slæbested og sejle rundt i Venedig og langs Lidoen. Det er tilmed billigere, at ligge til i havn end det er på en Campingplads, hvis man da går i havn! Med sænkekøl er det jo intet problem at gå på kysten, evt. på en ø, når køl og ror let hales op. Og båden kun stikker 30 cm i dybden. Kølen ligger skjult i kahytsbordet og er derfor heller ikke i vejen for opholdet i kahytten. Og så kan den tilmed bruges, som campingvogn på rastepladsen på vej derned.

Turen til Bornholm, eller Limfjorden bliver også lige pludselig inden for rækkevidde, og det er stadig inden for én uges ferie.

Maxus 21 er også et godt sejlbåd køb, til sejlerskolen, foreninger, højskoler, søspejdere, m.m. der gerne vil have en sikker og synkefri jolle, som samtidig kan bruges til friluftsovernatning på stranden eller lignende. Og med en køl, der føjer bunden ved grudstødning, burde selv den mest uarfarne sejler have en chance.